Restaurant Galionen

Du spare altid penge med Værdikuponer.dk

Restaurant Galionen

Køkkenet er internationalt, men med inspiration fra den klassiske danske kogekunst.

Restauranten præsenterer sig yderligere som en “steak and lobster” restaurant, og dermed er specialiteterne angivet: Skaldyr står altid på spisekortet – ikke kun friskfanget hummer, men også både østers og muslinger.
Ligesom saftige bøffer fra grillen – og med alt hvad dertil hører – altid findes på menuen. Der findes også et væld af indbydende starters på menukortet.

På frokostkortet er der smørrebrød for alle pengene, hvor alle de gamle, velkendte klassikere har fundet vej til Galionen – til stor glæde for de mange gæster. Er man ikke i humør til stykker af smørrebrød, er der selvfølgelig også andre fiske- og steakanretninger på menuen.

Derudover serverer Galionen en fem-retters menu, hvor du får det bedste både fra vand, land og slutteligt et sødt chokolade-punktum på en fornøjelig aften på Nyhavn-restauranten.

Indretningen emmer af intim Nyhavn-stemning med rustikke træborde, levende lys og hyggelig atmosfære. Her er både hyggelige kroge med plads til selskaber eller til en romantisk middag.

Som altid i Nyhavn er beliggenheden en attraktion i sig selv, og om sommeren kan man sidde udendørs og nyde den helt særlige stemning, som findes her.

Galionen
Nyhavn 23
1051 Kbh.
Tlf: +45 3332 0999

Åbningstider
Mandag – søndag: 10.00 – 24.00

print